Du er her: Hjem Fødselsdag Talkage – Ét tal
feb 4, 2021
151 visninger
0 0

Talkage – Ét tal

Af

Talkage – en sjov måde at vise alder på

Herhjemme har vi to børn på henholdsvis 2 år og 3 år. Lige siden den ældstes fyldte år første gang, hvor vi diskuterede kage til 1 års fødselsdag, har vi hvert år haft den samme diskussion. Diskussionen går ofte på hvilken kage, som vi skal servere til når familien kommer på besøg. Skal det være en lagkage? Skal det være en brunsviger eller noget helt tredje? Indtil videre, så er valgene altid faldet på en tal kage lavet af en chokoladekage. Det er en sjov måde for børnene at se deres alder på – udformet som en kage. Så smager en rigtig godt og visuelt er den også lækker og anderledes at se på.

Hvordan laver man en talkage?

Ja, hvordan laver man så selve kagen? Det er faktisk ikke så svært, som man skulle tro. Det eneste du skal bruge, udover ingredienserne, er noget bagepapir, en blyant, en lineal, en saks og så lidt kreativitet. Til denne opskrift tages der udgangspunkt i en kage med ét tal.

Start med at finde ud af, hvordan du gerne vil have at tallet skal se ud. Nogle vælger at lade sig inspirere efter en bestemt skrifttype. Ved at klikke her, så kan du finde en masse forskellige skrifttyper, som du måske kan bruge. Andre skriver også blot tallet i “hånden”.

Når der er styr på, hvordan tallet skal se ud, så tegn det på bagepapiret. Her kan det i nogle tilfælde være en hjælp at bruge en lineal, hvis tallet har lige linjer. Herefter klippes tallet ud.

Når kagen er bagt færdig og afkølet, så lægges det udklippede tal oven på kagen, hvorefter du kan skære kagen ud efter det. Nu er det så, at din kreativitet skal komme til sin ret, for når det kommer til pyntet, så “er der fri leg”.

Talkage - ét tal

Opskrift på en talkage

Indsendt af:

Peter Eistrup
Hvis eksempelvis børnefødselsdagen skal skille sig lidt ud, så er en talkage en god idé. Det slår til enhver tid en kagemand. ?
0 fra 0 stemmer
Forb. tid 30 min
Tilb. tid 30 min
Samlet tid 1 t
Ret Kage
Kan fryses? Ja
Antal 1 kage
Kalorier 5193 kcal

Ingredienser
 

Chokoladekage

  • 185 gr. blødt smør
  • 4 æg
  • 1,5 tsk. bagepulver
  • 300 gr. sukker
  • 2 spsk. kakao
  • 2 dl. mælk
  • 50 gr. mørk chokolade
  • 180 gr. mel

Smørcreme

  • ½ tsk. vaniljeessens
  • 40 gr. blødt smør
  • 250 gr. flormelis
  • 40 gr. mørk chokolade
  • 3 spsk. mælk

Pynt

  • Fri leg, men vi plejer at bruge bær og forskellige chokoladestykker - eksempelvis Guldbarer, M&M's og lignende.

Sådan gør du
 

Chokoladekage

  • Start med at tegne en skabelon til dit tal på ca. 30 x 20 cm på et stykke bagepapir og klip det derefter ud.
  • Tænd din ovn på 175 grader (alm. ovn). Tag en firkantet bageform, der er lidt større end 30 x 20 cm. og smør den.
  • Rør smør og sukker sammen til det er hvidt. Enten i en skål eller ved hjælp af en køkkenmaskine. Tilsæt æg og pisk det hele sammen.
  • Tag en anden skål og rør mel, kakao og bagepulver sammen. Den mørke chokolade hakkes groft og smeltes enten i en mikroovn eller over vandbad. Det er vigtigt at røre i det undervejs, hvis man bruger mikroovn. Dette så det ikke brænder på. Hæld den smeltede chokolade over i melblandingen, rør godt rundt sammen og tilsæt mælken.
  • Hæld hele melblandingen over i den første skål med æggeblandingen i og med en elpisker piskes det sammen, indtil du har en chokoladekagedej. Alternativt kan man bruge en køkkenmaskine.
  • Chokoladekagedejen hældes i en form og bages ved 175 grader (alm. ovn) i ca. 30-35 minutter. Den er færdigbagt, når der ikke hænger dej ved en gaffel stukket i midten af kagen.
  • Når kagen er bagt færdig, så tages den ud og sættes på enten bordskånere eller en bagerist til den er afkølet.
  • Når kagen er kølet helt af, så kan en kniv skæres langs kanterne og den kan efterfølgende vendes ud på et skærebræt, så bunden af kagen vender opad. Hvis chokoladekagen hænger fast, så er et godt tip at skubbe kniven ind under bunden, så den til sidst løsner sig.
  • Læg skabelonen oven på chokoladekagen og skær efter den med en skarp kniv.
  • Vend chokoladekagen over på det kagefad, som du gerne vil servere den på. Hvis bunden skal vendes opad, så skal du vende den over på et andet skærebræt først, så bunden i stedet vender opad, når du vender den over på dit kagefad.

Smørcreme

  • Bland smør og vaniljeessensen i en skål og pisk med en elpisker til smørret er luftigt.
  • Tilsæt lidt ad gangen både flormelis og mælk, samtidig med at du pisker.
  • Hak den mørke chokolade groft og smelt den over vandbad eller i mikroovnen. Lad den efterfølgende køle af.
  • Den smeltede chokolade hældes i smørblandingen og der piskes indtil smørcremen bliver lysebrun. Hvis konsistensen skal tilpasses, kan der eventuelt tilsættes lidt mere mælk eller flormelis. Det er vigtigt, at smørcremen er stiv nok til at kunne holde formen, men også blød nok til at kunne sprøjtes igennem en tylle i en sprøjtepose.
  • Fyld smørcremen på en sprøjtepose med tylle.

Pynt

  • Start med at sprøjte små stjerner eller et andet mønster, som du ønsker, på dit chokoladekage-tal. Pynt nu chokoladekagen med chokoladestykker og frugt eller hvad du kunne tænke dig.
  • Stil chokoladekagen i køleskabet eller andet sted, hvor det er køligt, indtil smørcremen er helt stiv.
  • Minimum 2 timer inden servering, skal chokolade tal kagen tages ud af køleskabet.

Ernæring

Calories: 5193 kcalCarbohydrates: 739 gProtein: 38 gFat: 243 gSaturated Fat: 69 gTrans Fat: 1 gCholesterol: 678 mgSodium: 2962 mgPotassium: 3926 mgFiber: 10 gSugar: 711 gVitamin A: 9363 IUVitamin C: 1 mgCalcium: 838 mgIron: 23 mg
Har du prøvet opskriften?Hvordan var den? Skriv endelig en kommentar!
Mere i samme kategori:
Fødselsdag · Kager

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering