Piratpølsegryde

30 min 3,8 (27) af Peter Eistrup Gå til opskriften

Opskrift på piratpølsegryde

Når det skal være nemt – og børnevenligt

Fra tid til anden (eller ofte) står vi herhjemme og ved ikke, hvad vi skal lave af aftensmad. I en travl hverdag, så er det nogle gange det sidste man tænker på. Derfor er det rart at kende til retter, som både er nemme og hurtige at lave. Det er en piratpølsegryde.

Med to små børn i huset, så skal der nogle gange noget ekstra til, for at få dem til at sidde til bords. Derfor er vi store fans af retten, da ungerne finder det meget sjovt, at en pirat har en pølsegryde. Det kan der brygges mange fantasifulde historier om og inden vi ser os om, så har de ikke spist bare én, men hele to portioner! 😉

Annonce
Annonce

Opskriften er nem at gå til og tager blot omkring 30 minutter alt i alt at lave.

Hvis piratpølsegryde ikke lige falder i smag, så er et godt alternativ svensk pølseret, som de fleste børn også elsker.

Opskrift

Opskrift på piratpølsegryde

3,8 af 27
af Peter Eistrup
Opskrift på piratpølsegryde
Forberedelse
10 min
Tilberedning
20 min
I alt
30 min

Ingredienser

4 personer
  • 6 stk. wienerpølser
  • 1 stort løg
  • 1 tsk. paprika
  • 2 tsk. karry
  • 200 gr. ærter Frosne
  • 1 bouillonterning
  • 2 dl. vand
  • 3 dl. madlavningsfløde
  • 3 spsk. ketchup
  • 1 citron Friskpresset
  • Olie Til stegning
  • Salt Efter behov
  • Peber Efter behov

Sådan gør du

  • Start med at hakke løgene fint og svits dem af olie i en varm gryde. Lad det hakkede løg blive blødt i gryden, dog uden at det tager farve.
  • Skær pølserne ud i stykker.
  • Tilsæt paprika, karry og pølserne i gryden, og lad det hele svitse i et nogle minutter.
  • Når det har stået lidt, så kom vand i gryden sammen med en smuldret bouillonterning, og lad retten koge lidt.
  • Tilsæt dernæst madlavningsfløde og ketchup. Retten skal igen koge lidt ind.
  • Tag de frosne ærter oh tilsæt dem. Lad gryderetten varme igennem.
  • Til slut, så smages piratpølsegryden til med lidt friskpresset citronsaft, salt og peber. Der kan eventuelt tilføjes lidt mere paprika eller karry, hvis behovet er til stede.

Næringsindhold pr. portion

Energi
322 kcal
Kulhydrat
14 g
Protein
5 g
Fedt
28 g

Næringsindholdet er beregnet og vejledende.

Senest opdateret 5. juli 2022

Annonce

Prøv også

Se alle

Kommentarer

Har du lavet den? Fortæl hvordan det gik

Din e-mail bliver ikke vist.

Opskrift Vurdering




Annonce