Du er her: Hjem 5 kager uden æg
maj 2, 2021
1791 visninger
Kommentarer lukket til 5 kager uden æg
0 0

5 kager uden æg

Af

Opskrifter på kager uden æg

Det kan godt være lidt af en jungle at finde opskrifter på kager uden æg. Derfor har vi lavet en samling af netop disse opskrifter på denne side.

Siden vil løbende blive opdateret med nye kageopskrifter. Hvis du kender til en opskrift, der ikke er på siden, så kan du indsende den her og hjælpe andre, som også er på udkig efter inspiration til kager uden æg.

1. Chokoladekage uden æg

Når man er vild med kage og samtidig har en søn, der lider af æg-allergi, så priser man sig lykkelig, når man finder opskrifter på kager uden æg. Konsistensen i kagen er anderledes end en almindelig chokoladekage, men det gør faktisk ikke noget, synes jeg. Den smager under alle omstændigheder rigtig godt og med glasur på toppen, så er jeg solgt. Det samme er min søn. ?

Opskrift på chokoladekage uden æg
Denne chokoladekage uden æg er simpel og nem at gå til. Den smager virkelig godt og er tilmed ret svampet, og så er den et meget godt alternativ til en "traditionel" chokoladekage.
Se opskriften her
Opskrift på chokoladekage uden æg

2. Kanelkage uden æg

Denne opskrift er lidt af en klassiker for mig. Jeg kan huske, hvordan jeg havde den med i 1. klasse, da jeg fyldte år. Næsten 30 år senere, så serverer jeg den stadig, men nu blot for mine kollegaer, når jeg har fødselsdag.

Opskrift på kanelkage uden æg
Kanelkagen er blevet lidt af en klassiker hjemme hos os. Den er nem og hurtig at lave, og så smager den bare vildt godt. Kaffeglasuren giver også bradepandekagen sin karakteristiske smag. Man gå aldrig galt i byen med denne opskrift.
Se opskriften her
Kanelkage uden æg

3. Vafler uden æg

Hjemme hos os er vi ofte på udkig efter kageopskrifter uden æg, da yngstemanden er allergisk over for netop æg. Det findes der heldigvis en del af og en, vi for nyligt faldt over er denne opskrift på vafler uden æg. Jeg er altid mistænksom, hver gang jeg prøver disse opskrifter, da jeg altid “frygter” at udeblivelsen af æg, vil have for stor en negativ indflydelse på helheden af kagen. Hver gang er min “bekymring” dog heldigvis blevet gjort til skamme og det er også tilfældet ved denne.

Opskrift på vafler uden æg
Nem og velsmagende opskrift på vafler uden æg. Servér med marmelade, flormelis eller is.
Se opskriften her
Vafler uden æg

4. Kanelsnegle uden æg

Kanelsnegle er altid et hit. Denne opskrift er ingen undtagelse. Et tip er at pynte dem med enten hvid eller mørk chokolade, som lige sætter prikken over i’et på kagerne.

Opskrift på kanelsnegle uden æg
Her er en super nem opskrift på lækre og snaskede kanelsnegle uden æg.
Se opskriften her
Opskrift på kanelsnegle uden æg

5. Hjemmebagte boller uden æg

Ikke just en kage, men derfor kan den godt være med på listen. 😉 Opskriften er noget nær den samme som denne, men åbenlyst uden æg. En anden forskel er, at bollerne i denne opskrift heller ikke bliver lige så luftige og samtidig også lidt rustikke. Smagen fejler dog på ingen måde noget som helst og er samtidig en fin erstatning for boller med æg.

Opskrift på hjemmebagte boller uden æg
Det kan være svært at finde opskrifter på boller uden æg, som samtidig er smagfulde. Derfor er jeg kæmpe fan af lige præcis denne opskrift, da man faktisk ikke kan smage. at der ikke er æg med i opskriften. ☺
Se opskriften her
Hjemmebagte boller uden æg

Kommentarer er lukket.

mine-madopskrifter.dk

second_shiftnav_panel

Følg os