Blomkålssuppe med bacon

40 min af Peter Eistrup Gå til opskriften

Blomkålssuppe med bacon

Lækker og cremet blomkålssuppe med bacon

Da jeg første gang blev foreslået denne ret af min kæreste, en af de utallige gange hun var i færd med at planlægge en kommende uges madplan, da glemte hun at nævne “med bacon”. Jeg sagde selvsagt prompte “nej tak”. “Blomkålssuppe? Hvad tænker hun på??”, tænkte jeg. Hun kunne hurtigt se min foragt i ansigtet og først herefter nævnte hun, “jamen, det er jo med bacon.”. Ja, så var det pludselig en anden sag … 😉

Vi fik den lavet og opskriften på blomkålssuppe med bacon her er i øvrigt super nem. Jeg havde stadig mine skrupler, da jeg skulle smage den, men hånden på hjertet, så smager den virkelig godt og er dejlig cremet. Det er klart, at bacon er prikken over i’et. Det skal også nævnes, at frisk purløg er et fint supplement.

Annonce
Annonce

Se flere opskrifter på aftensmad her.

Vidste du i øvrigt, at blomkål har været dyrket i vesten siden 1600-tallet?

Opskrift

Opskrift på blomkålssuppe med bacon

Bliv den første til at bedømme
af Peter Eistrup
Blomkålssuppe med bacon
Forberedelse
20 min
Tilberedning
20 min
I alt
40 min

Ingredienser

4 personer
  • 1 blomkål
  • 1 løg Hakket
  • 2 spsk. olie
  • 7 dl. hønsebouillon
  • 2½ dl. madlavningsfløde
  • Salt Efter behov
  • Peber Efter behov
  • 150 gr. bacon I tern
  • 1 potte purløg Hakket

Sådan gør du

  • Start med at skyl blomkålen og del den i små stykker
  • Skær stokken i tynde skiver
  • Tag en gryde, hæld olien i og sautér løget til det er klart
  • Når løgene er klare, så lad blomkålen stege med i fem min. under omrøring. Skru op for varmen
  • Lav bouillonen og hæld den i gryden. Bring den i kog og lad det hele småkoge i 10 min. under låg
  • Tag en stavblender og purér blomkålssuppen, tilsæt fløde og varm derefter suppen op
  • Tilsæt salt og peber efter behov

Tilbehør

  • Steg baconen på en pande
  • Når baconstykkerne er sprøde, så tag dem af og læg dem på en tallerken med køkkenrulle eller andet papir på
  • Retten serveres med bacon og klippet purløg

Næringsindhold pr. portion

Energi
612 kcal
Kulhydrat
12 g
Protein
5 g
Fedt
62 g

Næringsindholdet er beregnet og vejledende.

Senest opdateret 10. november 2026

Annonce

Prøv også

Se alle

Kommentarer

Har du lavet den? Fortæl hvordan det gik

Din e-mail bliver ikke vist.

Opskrift Vurdering




Annonce