Den friske cheesecake er klar til at blive serveret, så snart geléen er stivnet. Den er dog bedst, hvis den får lov til at stå i køleskabet natten over. Så hvis du har tiden til det, så lav den lækre cheesecake en dag i forvejen.
Læg kiksene i en frysepose, og knus dem ved at banke på posen med en grydeske eller med en knyttet hånd. Du kan også bruge en blender.
Smelt smørret ved svag varme, og rør det sammen med de knuste kiks.
Pres kiksemassen ud i bunden af din springform (skal være 22 cm. i diameter).
Sørg for, at overfladen og især kanten er pænt lige.
Bag kiksebunden i ovnen i 10 minutter. Lad den køle helt af i formen.
Sådan laves flødeostecremen
Læg husblassen i en stor skål koldt vand i 10 minutter.
Pisk flødeost, flormelis og fintrevet limeskal sammen i en stor skål.
Pisk fløden til blødt flødeskum i en anden skål. Læg den udblødte husblas i en lille gryde med det vand, som hænger ved. Smelt husblassen over vandbad eller ved meget svag varme direkte på komfuret, uden at det bobler eller koger.
Rør 4-5 spsk. flødeskum sammen med den smeltede husblas, brug fx en dejskraber. Vend resten af flødeskummet sammen med flødeostecremen.
Vend til sidst husblas-fløde-blandingen hurtigt sammen med flødeostecremen.
Fordel cremen oven på kiksebunden i springformen, og vip springformen lidt i forskellige retninger, så overfladen bliver glat. Stil cheesecaken i køleskabet i ca. 2 timer, så flødeostecremen stivner.
Sådan laves ribsgeléen
Smelt ribsgeleen i en gryde ved svag varme. Den skal bare være smeltet, ikke brandvarm.
Hæld den smeltede ribsgelé ud på den stivnede cheesecake, og drej med det samme springformen rundt med hænderne, så den varme gelé fordeles jævnt ud over hele overfladen.
Sæt hurtigt hindbærrene tæt sammen i den varme gelé, inden den når at stivne helt.