Fried rice med kylling

50 min af Peter Eistrup Gå til opskriften

fried rice med kylling - mine-madopskrifter.dk

Fried rice med kylling

Denne opskrift på fried rice, også kaldet stegte ris, er med kylling. Man kan sagtens vælge at udskifte det med eksempelvis tigerrejer eller andet, men jeg synes, at kyllingen er et glimrende valg.

Jeg plejer at sætte risene over, inden jeg hakker og forbereder alle de andre ingredienserne, før jeg til sidst hælder det hele i en wok. Det vil sige, at jeg snitter alle grøntsagerne og lægger dem i en skål for sig og pisker så æggene sammen i en anden skål. Herefter skærer jeg kyllingefileterne i små stykker og lægger også dem til side. Først efter al forberedelsen er klaret, varmer jeg wok’en op med olie, hvorefter jeg tilsætter ingredienserne én efter én.

Annonce
Annonce

Hvis man skal “lykkedes” med denne opskrift på fried rice med kylling, så er et godt tip nemlig at forberede alle ingredienserne inden man starter med at tilberede, da hele retten kun skal have omkring 15-20 minutter i wok’en. Forberedelsen tager ca. 30 minutter, men det kommer naturligvis an på, hvor hurtig, eller effektiv om man vil, til at snitte alle grøntsagerne, koge risene og stege eller koge kyllingestykkerne.

Se andre asiatiske opskrifter her.

Opskrift

Opskrift på fried rice med kylling

Bliv den første til at bedømme
af Peter Eistrup
fried rice med kylling - mine-madopskrifter.dk
Forberedelse
30 min
Tilberedning
20 min
I alt
50 min

Ingredienser

4 personer
  • 2 rødløg
  • 3 stk. forårsløg
  • 2 stk. rød peber
  • 3 æg
  • 2 dl. frosne ærter
  • 400 gr. fersk kylling Filet
  • 1 tsk. tørret chiliflager
  • 4 dl. ris
  • 2 spsk. olivenolie
  • Salt Efter behov
  • Peber Efter behov
  • 1 håndfuld peanuts

Marinade

  • 1 spsk. riseddike
  • 1 spsk. soja
  • 1 tsk. sukker

Sådan gør du

  • Start med at kog risene, som anvist på emballagen.
  • Imens risene er sat over, så skær rødløg og rød peber i tynde strimler, og hak forårsløgene.
  • Skær kyllingenefileterne i små stykker og enten kog eller steg dem.
  • Varm olien ved nedsat varme i en wokpande.
  • Pisk æggene sammen og hæld dem op i wokpanden, når olien er tilpas varm uden at den "ryger", og lad dem stege i 1-2 minutter. Rør rundt med en palet og del dem op.
  • Kom rødløg, forårsløg og rød peber ved, og steg videre i 4-5 minutter.
  • Hæld de frosne ærter ved, lad dem få varmen og kom herefter kylling og chiliflagerne i panden.
  • Steg det hele i et par minutter og hæld de kogte ris i. Steg dem, til de har fået varmen og hæld så marinaden over.
  • Vend alting godt sammen i 4-5 minutter, krydr med salt og peber og kom til sidst peanuts i.

Marinade

  • Alle ingredienserne blandes sammen i en skål og hældes efterfølgende i wokken.
  • Rør det godt rundt i 2-3 minutter, hvorefter retten er klar til at blive serveret.

Næringsindhold pr. portion

Energi
691 kcal
Kulhydrat
92 g
Protein
33 g
Fedt
20 g

Næringsindholdet er beregnet og vejledende.

Senest opdateret 10. november 2026

Annonce

Prøv også

Se alle

Kommentarer

Har du lavet den? Fortæl hvordan det gik

Din e-mail bliver ikke vist.

Opskrift Vurdering




Annonce

Fatal error: Allowed memory size of 15728640 bytes exhausted (tried to allocate 2097152 bytes) in /var/www/mine-madopskrifter.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-rocket/inc/Engine/Optimization/LazyRenderContent/Frontend/Processor/Dom.php on line 179