Skrab vaniljekorn ud af vaniljestangen og bland dem med lidt rørsukker.
De frosne bær, sukker, vaniljesukker, hyldeblomstsaft og vand puttes i en gryde. Den tomme vaniljestang kan også tilsættes.
Varm op ved middel varme.
Når bærerne bliver bløde fjernes den tomme vaniljestang og det hele blendes til en suppe med en stavblender direkte i gryden.
Hvis suppen ønskes lidt tykkere kan man tage ½ tsk. Maizena og opløse i lidt vand. Hæld det langsomt i suppen lidt ad gangen til ønsket konsistens er opnået.
Smag suppen til med citronsaft.
Til slut sier man suppen over i en ny skål eller en kande.
Stilles i køleskabet indtil servering. Skal være iskold.
Anrettes i dybe tallerkner med en god kugle vaniljeis i midten.